Kronik om folkeskolen

Folkeskolen er vores vigtigste kulturinstitution

”Jeg tænker ofte på dig. Det er sjovt, hvor stor en positiv indflydelse du har haft på mit liv. Det vil jeg aldrig glemme dig for. Det er ikke så meget det, du lærte os i klasselokalet, men mere hvordan, man skal være et ordentligt menneske”

Sådan skrev Peter, der for længst har afsluttet sin uddannelse, i en SMS til en af sine lærere.

Folkeskolen – en kulturinstitution
Folkeskolen er uendeligt meget mere end ”den store tabel”, som det også fremgår af Peters SMS. Folkeskolen er en kulturinstitution – én af de vigtigste vi danskere har. Her møder vi fagene, fællesskabet og fortællingerne.

Når man betænker, hvordan uddannelsesniveauet er hævet overalt på kloden, er det forståeligt, at politikerne har mere fokus på fagene end nogensinde. Internationaliseringen betyder jo, at vi skal konkurrere med millioner af veluddannede mennesker fra Asien, U.S.A. og Europa.

I vores iver efter at ruste os bedst muligt til den udfordring, kan det være fristende at fokusere ensidigt og sammenbidt på fagligheden. Hver gang vi f.eks. uddanner en ingeniør, så uddanner resten af verdenen mindst 10.000. I sandhed en hård konkurrence rent fagligt for den danske ingeniør.

Så ligesom i sporten må vi derfor tænke ”smart”, hvis vi skal være på niveau eller helst bedre, når vi møder de store nationer med deres uendeligt meget større rekrutteringsgrundlag.

Hvis vi et øjeblik tænker på, hvem vi gerne vil have til bords, hvem vi gerne vil have med i vores team, hvem vi gerne ser ansat i vores virksomhed eller institution, hvem vi tør betro vigtige forhandlinger, så kan vi måske finde noget af svaret her.

Vi kunne også spørge, “hvem skal det i hvert fald ikke være?” Og de fleste vil nok sige: ”Det skal ikke være en dødbider, som kun kan snakke fag”. Og heller ikke ham ”som kan det latinske leksikon og byens avis for tre år, og det både forfra og bagfra, eller ham der kan alle lavsartikler, og hvad hver oldermand måtte vide”.

Og så er vi tilbage ved faglighed, fællesskab og fortælling. Vores kollega, medarbejder, chef og udsending må forstå fællesskabet i alle dets aspekter. Han skal kunne række ud over sig selv, han skal forstå, at han har pligt til at bidrage til fællesskabet, han må besidde indfølingsevne, humor og tolerance. Han skal være social kompetent.

Vores ideelle kollega, medarbejder, chef og udsending må også være velbevandret i vores fælles fortælling. Vores historie, kunst, arkitektur, litteratur, religioner, musik og samfundsforhold både lokalt og internationalt. Han skal være kulturelt kompetent.

Hvis vi så lige tilføjer personlige egenskaber som udholdenhed, iderigdom, risikovillighed, fleksibilitet, personlig integritet, ordholdenhed og naturligvis faglighed, så vil ingeniøren fra før lyse op bland 10.000 andre ingeniører.

Fokus på folkeskolen
Der er heldigvis til stadighed stor bevågenhed om folkeskolen, fordi vi som samfund ved, hvor afgørende børnenes uddannelse og dannelse er både for dem selv, for landet som nation og for Danmarks muligheder for at klare sig i konkurrencen internationalt.

Men det er usikkert, om der bliver fokuseret tilstrækkeligt bredt, når det kommer til initiativer omkring folkeskolen. Det forekommer mig, at der bliver fokuseret så meget på faglighed, metoder og rammer, at fællesskabet og fortællingen nedtones.

Talrige målinger og statistikker, som konstrueres omkring folkeskolen, skal skabe større gennemsigtighed, men måler vi blot, hvad der kan måles, og lader resten ligge, med den helt åbenlyse risiko, at kun det, der måles, får tillagt værdi?

Seneste initiativ omkring målinger kom den 2. februar 2016. Her kan man ved at tilgå uvm.dk/skoletal med få klik sammenligne skolerne ud fra data på syv parametre. Hvordan fællesskabet i bredeste forstand, og fortællingen har det, fremgår ikke umiddelbart.

Integration og kulturformidling.
Folkeskolen blev skabt som vores fælles mødested på tværs af ”klasser og skel”, folkeskolen skulle selvfølgelig sikre nyttige kundskaber, men den skulle også være med til at sikre sammenhængskraften og lige muligheder for alle. Gennem det meste af 1900 tallet lykkedes Danmark langt hen ad vejen med den målsætning, men ser man her i 2016 på antallet af privatskoleelever og ikke mindst skolerne med stor overvægt af indvandreelever, bør idegrundlaget og rammerne omkring folkeskolen revurderes.

Her nytter det ikke at være berøringsangste. Vi har i dag skoler, hvor op til 95 % af eleverne har en anden baggrund end dansk. Vi har kommuner, hvor op til en tredjedel af eleverne går i privatskoler. Fra 2000 til 2014 er andelen af privatskoleelever steget med 36,4 %. Fremskrives denne udvikling baseret på tallene fra 2010 – 2014, vil hvert femte barn (20,1 %) gå i privatskole i 2023.

Vi ved også ud fra statiske fremskrivninger, at andelen af elever med en anden kulturbaggrund end dansk stiger markant. Alle disse elever kommer forhåbentligt i folkeskolen, fordi det jo er her, vi som nation har muligheden for at arbejde langsigtet med integrationen.

En nytænkt folkeskole
En folkeskole med kraft og tro på at kunne løfte denne opgave kræver nok en lidt anden tankemæssig tilgang end den nuværende. Først og fremmest må folkeskolen føle sig anerkendt og kendt på at være en af vores vigtigste kulturinstitutioner.

”Teknokrati-tænkningen” omkring lærerne og skolen må opgives til fordel for mere passende ideer og ledelsesmetoder. Det er jo almindelig viden, at jo mere indflydelse den enkelte medarbejder har på sin arbejdssituation, og jo større ansvar han tillægges, jo mere engagement får virksomheden retur.

Skal en ny skole lykkes med at være vores fælles mødested, så står og falder det også med lærernes engagement eller ”kald”.

Folkelig opbakning.
Ingen god skole uden tilfredse forældre og ingen folkeskole i ordets egentlige betydning uden folkelig tilslutning og opbakning.

Måske er det her den allerstørste udfordring ligger.

Hvis vi skal bevæge en organisation, en institution eller folkeskolen som helhed, må vi være tydelige på retningen, og den skal give mening for deltagerne.

I et demokrati som det danske er det ikke nok at skrive ud til borgerne og fortælle om undervisningsministerens seneste ”retning og mening”. Vi kræver medinddragelse og dialog, før vi påtager os ejerskab og medansvar. Når vi taler om folkeskolen, er der tale om en stor opgave, fordi det faktisk inddrager hele befolkningen.

Folkeskolen og kommunerne
I pressede kommuner kan der være en tendens til at betragte folkeskolen som en økonomisk tung driftsenhed nærmest på linje med en forsyningsvirksomhed.

Også her er der brug for en nyorientering, for folkeskolen er ikke en selvfølge, den har brug for konstant opmærksomhed og nytolkning. Derfor er det afgørende, at der også på kommunalt niveau er en livlig dialog mellem alle involverede i og omkring skolen.

Laust Poulsen
Tidligere skoleleder
laust@esenet.dk

Kilder:
Cevea på baggrund af Kommunale Nøgletal
H.C. Andersen.