Min baggrund

Her kan du læse mere om min baggrund, hvad jeg har beskæftiget mig med gennem min karriere og hvorfor jeg har valgt, at gå ind i politik igen.

Jeg er født i 1947 i Sevel midt mellem Holstebro og Skive, men er opvokset på Mors i Limfjorden, hvor mine forældre havde et lille husmandssted.

I 1970 blev jeg uddannet som lærer fra Silkeborg Seminarium. Efter 3 år som lærer i nærheden af Viborg, flyttede min kone og jeg i 1973 til Esbjerg, og her er vores 4 børn vokset op.

Fra 1973 til 1986 var jeg lærer ved Fourfeldtskolen i Esbjerg, fra 1986 til 1989 var jeg skoleleder på Jerne skole og fra 1989 på Blåbjerggårdskolen. Ved siden af skolen har jeg på skift været formand for lærerne, socialdemokratiet og skolelederne i Esbjerg..

I mine år som skoleleder, har jeg haft mange spændende og forskelligeartede opgaver:

Oprettelsen af Midtgård
Oprettelsen af lokalråd
Oprettelse af lokalbibliotek
Forsøg med samordnet skolestart
Oprettelse af en afdeling for ADHD elever
Oprettelse af Da Vinci Linjen
Internationalt samarbejde
Indførelse af IT teknologi
Fusionen af Blåbjergårdskolen og Vestervangskolen

En hel speciel opgave var at bistå Sydvest Jyske Museer i en meget vanskelig fusionsproces.

Mit arbejdsliv har altså været afvekslende og begivenhedsrigt, og jeg ser frem til forhåbentlig at sætte mine erfaringer i spil som byrådsmedlem i Esbjerg Kommune.