En politiker skal turde, at gøre ingenting

Når en politiker bliver ringet op kl. 7 om morgenen og af en journalist spurgt, hvad vil du gøre ved dette eller hint, så ville jeg ønske, at bare én politiker for en gangs skyld havde mod til at sige: ”Intet – absolut intet”.

Som politiker har man måske den opfattelse, at vælgerne forventer svar og handling på ethvert problem. At man som politiker vil fremstå svag og uden handlekraft, hvis man ikke øjeblikkeligt påtager sig ansvar eller anviser løsninger.

Men ansvarlighed er også at holde personer, et lokalområde, institutioner eller organisationer fast på, at de først og fremmest selv ejer problemet og dermed også løsningen. Et samfund som forventer, at alle andre end os selv skal påtage sig ansvar og give løsninger risikerer apati og stagnation.

En altafgørende drivkraft i vores samfund er jo, at vi alle holder hinanden fast på, at det er hver enkelt af os og vores nære fællesskab, som har det primære ansvar over for os selv og vores omgivelser.

Og det er i virkeligheden forudsætningen for, at vi kan opretholde det velfærdssamfund, som kan træde til, når alt andet svigter.