Kulturen bærer samfundet og dermed fællesskabet

Politik handler for mig om at skabe det gode samfund. Et samfund, hvor fællesskabsfølelsen udgør limen. Og den følelse, opstår, når vi prioriterer kulturen.

Kulturen hjæler os med at vi dele værdier, sædvaner, traditioner og historie.

Men vores værdier og sædvaner er ikke statiske, de er under konstant forandring, fordi hver ny generation nødvendigvis må udfordre og nydefinere forrige generationers overbevisninger og antagelser. Kun på den måde opnås jo ejerforhold.

At der til stadighed forekommer en værdidiskussion eller ”værdikamp” er i høj grad blevet tydeliggjort over de seneste årtier, hvor der er stor tilstrømning til Danmark af mennesker med en kultur, som ligger langt fra det, vi opfatter som ”den rigtige kultur”.

Under den socialdemokratiske kulturminister Julius Bomholt blev kulturpolitikken opfattet som et middel til den gode samfundsborgers dannelse, i dag fokuseres mere på den kompetente borger.

Det ses f.eks. i en af fællesskabets fineste kulturinstitutioner – folkeskolen, hvor der i disse år fokuseres ensidigt på faglighed på bekostning af social- og kulturel dannelse.

Kommunalpolitisk risikerer kulturpolitikken let at undertrykkes af andre og ”mere vigtige emner”. Men som Churchill engang sagde – frit citeret. ”Hvis vi sparer på kulturen, hvad er så alle vores anstrengelser værd?”.

Kulturen er jo det kit, der binder os sammen, og som sikrer at ”stammen” holder sammen.

Kulturen er for mig en af grundpillerne for vores fællesskab og velfærd. Derfor vil jeg som byrådsmedlem arbejde for, at Esbjerg Kommune kendes på, at vores kulturliv i bredeste forstand ydes fremragende støtte og rådgivning.